Kæmpe brøler: Dansk skuespiller er ikke død

Kæmpe brøler: Dansk skuespiller er ikke død

Manchet: 
Torsdag meddelte nyhedsbureauet Ritzau, at den garvede skuespiller Jens Okking var død. Der var bare et problem…
image title: 
Foto: Kristian Kirk Mailand/123rf.com

Nyhedsbureauet Ritzau lavede torsdag en af den slags fejl, der bare ikke må ske. De erklærede skuespiller Jens Okking død.

Og som om det ikke var nok, blev yderligere to personer erklæret død af nyhedsbureauet. Nemlig Muskelsvindsfondens stifter Evald Krog og generalmajor Niels Holst-Sørensen. Det skriver fagbladet Journalisten ifølge Se og Hør.

De tre dødserklæringer kom lige efter hinanden klokken 11.42, 11.44 og 11.50. Dette til trods for, at alle tre er i live.


Heldigvis var der ingen af Ritzaus kunder, som nåede at udgive de tre nekrologer, som nyhedsbureauet havde sendt ud, og beskeden om de tre dødsfald nåede altså ikke at blive offentliggjort til den brede befolkning.

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard 100 år: Her er hendes største ønske

Ritzau har efterfølgende været ude at undskylde for misforståelsen:

”Det er selvfølgelig meget ubehageligt for de tre, og vi kan kun beklage, at det er sket. Vi er i fuld gang med at undersøge, hvordan det kunne ske. Det er aldrig sket før. Men nu har vi sat et filter op mellem distributionssystemet og den database, hvor nekrologerne ligger, så det ikke kan ske igen,” udtaler administrerende direktør og chefredaktør på Ritzau, Lars Vesterløkke, ifølge Se og Hør til Journalisten.  

Hvad husker du bedst Jens Okking for?

SE og HØR

 


Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat