Kastrup Lufthavn hjalp med romantisk frieri

Kastrup Lufthavn hjalp med romantisk frieri

Manchet: 
For nyligt hjalp personalet i Kastrup lufthavn Mark med at aflede kæresten Louise, så han på magisk vis kunne fri til hende.
image title: 
olegdudko/123rf.com
Der var romantik i luften i Kastrup lufthavn, da den unge mand Mark for nyligt friede til sin kæreste Louise med levende musik, rød løber og roser inden en ferie til Caribien med familien. Det skriver Se og hør.

Mark havde allieret sig med personalet i lufthavnen, og sammen havde de udtænkt en snedig plan for, hvordan de kunne tage fusen på Louise.

I sikkerhedstjekket blev Louise først trukket til side, og fik oplyst, at hun var passager nummer 15 millioner der havde rejst i løbet af året, og derfor ville hun få en række overraskelser. Dette omfattede blandt andet en flot makeup og shopping.

Imens Louise var i fuld gang med at få lagt makeuppen, havde Mark travlt med de sidste forberedelser til det helt store frieri.

LÆS OGSÅ: Tv-vært hylder kone og adoptivbarn på 7-årsdag

Da det hele var klart blev Louises navn råbt over højtaleren, hvor hun blev bedt om at kontakte informationsskranken i transithallen.

Da Louise begav sig ned mod transithallen, anede hun ikke, hvad der ventede hende. Men på storskærmene rundt omkring i hele lufthavnen blev der vist billeder af parret, hvilket undrede hende. Da hun nåede transithallen blev hun mødt af levende musik, en rød løber og Mark i et fint jakkesæt med en ring i hånden.

”For lidt over to et halvt år siden mødte jeg en glad og levende, fantastisk pige, sagde Mark til Louise, inden han gik på knæ og fortsatte:

”Jeg er så lykkelig for dig, og jeg elsker dig. Derfor vil jeg gerne spørge dig, Louise: Vil du gifte dig med mig?”

Det blev til et stort ”JA”, og derefter blev det nyforlovede par kørt afsted i en lille fint udsmykket lufthavnsvogn med champagne og roser.

Københavns Lufthavn har optaget det hele, og du kan se hele videoen her.

Er det romantisk at fri i en lufthavn?

Se og hør

 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat