Kendt sanger går fra kone og to børn

Kendt sanger går fra kone og to børn

Manchet: 
Den kendte sanger og ’Vild med dans’-deltager, Thomas Buttenschøn, skal skilles.
image title: 
Foto: bacho12345/123rf.com
”Mor og far er ikke længere kærester.”
 
Sådan indleder sanger og tidligere deltager i ’Vild med dans’, Thomas Buttenschøn, et indlæg på det sociale medie Instagram, hvor han afslører, at han og konen, Cana Buttenschøn, har besluttet at gå hver til sit.
 
”Cana og jeg er i fællesskab blevet enige om, at vi flytter fra hinanden. Vores kærlighed har ændret sig fra at være altopslugende, til at blive venskabelig og til at vi bare vil det bedste for hinanden og for vores børn,” forklarer han i indlægget, som er skrevet som en kommentar til et billede, hvor de to holder hinanden i hånden.
 
Thomas Buttenschøn og konen Cana har ifølge Canas blog kendt hinanden siden 2009. I 2010 blev de gift, og den dag i dag har de sønnerne Jens og Peter sammen.
 
”Børnene er det vigtigste og det vil de altid være. Det er vores livs sværeste beslutning, da den jo ikke kun handler om os, men i virkeligheden i langt større grad handler om dem. Og for deres skyld vil vi gerne bede om så meget ro omkring situationen som muligt. Vi er ikke sure på hinanden, men vi må desværre nok konstatere, at vi er bedre mennesker og forældre, hver for sig,” fortsætter han i indlægget.
 
Thomas Buttenschøn slog første gang igennem i Danmark i 2006, da han hittede med sangen ’Fantastiske mandag’. I 2016 deltog han i 13. sæson af ’Vild med dans’, hvor han endte på en fjerdeplads med dansepartneren Mie Moltke.
 
Hvad mener du er hemmeligheden til et langt liv sammen?

LÆS OGSÅ: Geggo afslører babyplaner


 
Nøgleord: 
Opret ny debat