Kunstner forarger: Køb en hjemløs for 210.000

Kunstner forarger: Køb en hjemløs for 210.000

Manchet: 
Den danske kunstner og provokatør Kristian von Hornsleth vækker forargelse, efter han har sat nogle hjemløse til salg.
image title: 
Foto: cylonphoto/123rf.com
For 24.989 pund (208.985 danske kroner, red.) kan du købe en hjemløs af kunstneren Kristian von Hornsleth. Herefter får ’køberne’ mulighed for at følge de hjemløse døgnet rundt gennem en mobil-app. Udover det får køberne også et portræt af guld af deres hjemløse.

Om sit nyeste kunstprojekt forklarer Kristian von Hornsleth til London-avisen ’Evening Standard’:

”Det forener hjemløshed, privatlivets invasion, ulighed og reality-tv, med nutidens kulturelledekadence og interaktiv konceptuel kunst,”

Men det er ikke alle, der er lige begejstrede for Hornsleths nyeste kunstprojekt, som ifølge kunstneren selv vil ’smadre de etiske grænser’.

LÆS OGSÅ: Skandale: Nøgne piger filmet i dansk fitnesskæde

Hos den engelske hjælpeorganisation for hjemløse i London, ’Centrepoint’, mener man, at der skal gøres noget mere aktivt for at skabe fokus omkring hjemløshed.

”Projektet risikerer at begrave et meget alvorligt emne i avantgarde sensationsjageri. Det sætter dog fokus på det faktum, at London er hjemsted for et stigende antal hjemløse, alt imens der sælges lejligheder for millioner af pund, som stadig står tomme,” udtaler Paul Noblet, der er chef for offentlige anliggender i organisationen til Evening Standard.

Kristian von Hornsleth mener, at projektet skal ses som en kommentar til samfundet som et hele:

”Vi kan sætte en mand på månen, men i Storbritannien kan vi ikke få mænd væk fra gaderne. Jeg privatiserer de hjemløse. Det er absurd, og det er en spejling af verden,” udtaler kunstneren.

Synes du, projektet går over grænsen for, hvordan man kan tillade sig at behandle hjemløse?

Evening Standard
 
Nøgleord: 
Opret ny debat