Linie 3-komiker tager afsked med loyal ven

Linie 3-komiker tager afsked med loyal ven

Manchet: 
Preben Kristensen og gemalen Søren Hedegaard har mistet deres hund Pluto, der døde i en alder af 12 år.
image title: 
Foto: ktsdesign/123rf.com
En sørgelig omstændighed har ramt skuespiller og komiker Preben Kristensen og hans mand, Søren Hedegaard, der er fast frisør for kronprinsesse Mary. Deres hund, Pluto, døde nemlig tirsdag, afslører de på Instagram.
 
”PLUTO 2005 – 2017. Vores elskede, loyale, kærlige og kloge hundemand, har fået fred,” skriver Søren Hedegaard til et billede af Pluto, der var en korthåret gravhund.

LÆS OGSÅ: Frederik og Mary i sorg over familiemedlems død

At Pluto var en stor del af parrets liv, kan der ikke være nogen tvivl om, når man tager et kig på Søren Hedegaards Instagram-profil. Her bugner det med billeder af den nu afdøde hund, der får flere kommentarer med videre af parrets venner, bekendte og øvrige følgere på Instagram.
 
Søren Hedegaard kan måske søge trøst i, at han ikke er alene med sit tab, for kronprinsesse Mary mistede så sent som i søndags sin hund Ziggy, der også blev 12 år.
 
Søren Hedegaard og Preben Kristensen blev gift i 2005, men har dannet par i mere end 30 år. Preben Kristensen er nok bedst kendt for sine mange forskellige roller i den populære komikertrio Linie 3.
 
Hvad husker du bedst Preben Kristensen for?
 
BT
 
Nøgleord: 
Opret ny debat