Luft i maven? Det skal du spise

Luft i maven? Det skal du spise

Manchet: 
Føler du dig lidt for ofte nødsaget til at slippe en vind? Så er der hjælp at hente her.
image title: 
Foto: Teeramet Thanomkiat/123rf.com
Det er sjældent belejligt at slå en prut, især ikke hvis der er andre i nærheden. Men heldigvis kan du ved hjælp af de rette madvarer spise dig til mindre luft i maven.

Andreas Munk Petersen er overlæge på gastromedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, og han forklarer, at det er bakterier og mikroorganismer i mavesækken og tarmene, der giver os luft i maven.

”Vi sluger jo også luft i forbindelse med, at man spiser og drikker,” siger han til metroXpress.

Ifølge ham er det dog vigtigt at understrege, at luft i maven ikke er et problem i sig selv. Kun hvis luften giver én smerter, eller hvis man selv eller ens omgivelser er generet af, at man prutter meget.

Synes du, at dine prutter stinker grimt eller er du generelt generet af for meget luft i maven, så anbefaler Andreas Munk Petersen, at du ved hjælp af udelukkelsesmetoden fjerner de madvarer fra din kost, som du mistænker skaber overproduktion af gasser.

LÆS OGSÅ: Hvidvin er sundere end du tror

Anne Catherine Færgemann er klinisk diætist, og hun er enig i Andreas Munk Petersens anbefaling, da der netop findes madvarer, som har lettere ved at gære i tarmene.

”Når vi spiser noget med et højt indhold af for eksempel fruktose eller laktose, er det svært for os at spalte maden og fordøje det. Så ligger det længere tid i tarmen, og det sætter gang i bakterierne, som danner gasser. Resultatet af dette er en bøvs eller en prut,” forklarer hun til metroXpress.

Du kan altså spise dig til mindre luft i maven ved at undgå at spise madvarer, som indeholder fermenterbare kulhydrater.

Det gælder madvarer som mælk med laktose, æbler, broccoli og kikærter. I stedet er det en god idé at gå efter madvarer som bananer, gulerødder, knoldselleri, peberfrugt, hårde oste, spinat og squash.

”Det er selvfølgelig synd at fravælge specifikke madvarer, som man sagtens kan tåle at spise, bare fordi de giver en anden næring til tarmen,” pointerer Anne Catherine Færgemann.

Både Anne Catherine Færgemann og Andreas Munk Petersen anbefaler, at man forsøger at spise balanceret, og være opmærksom,
hvis ens prutter pludselig får en kraftig lugt.

”Det er et tegn på, at der er noget galt med fordøjelsen,” fastslår Anne Catherine Færgemann.

Du kan derimod aldrig spise dig til helt lugtfrie prutter, så derfor skal du ikke være bekymret over, om der er noget galt med din fordøjelse, bare fordi dine prutter kan lugtes.

Har du problemer med luft i maven?

MX.dk
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat