Maria Hirse: I fryder jer over min nedtur

Maria Hirse: I fryder jer over min nedtur

Manchet: 
I et interview med ugebladet ’Tæt På’ står Maria Hirse frem og udtaler sig om de sidste par ugers historier om hende.
image title: 
Foto: macor/123rf.com
Der er i løbet af de sidste par uger blevet skrevet meget om den tidligere bogstavvender fra ’Lykkehjulet’, Maria Hirse. I to interviews med ugebladene ’Tæt På’ og ’Her & Nu’ står hun ifølge ’Se og Hør’ nu frem og fortæller sin egen udlægning af sagen.

Først blev hun anholdt i et sommerhus sammen med sin kæreste Kim Nordal, der angiveligt er prospect i rockerbanden Bandidos, og i sidste uge blev hun beskyldt for tyveri på en gård i Plejelt i Nordsjælland. Men nu fortæller Maria Hirse sin egen version af, hvad der er sket. I en mail til ugebladet ’Tæt På’ skriver hun:

”Jeg er meget påvirket af det her. Jeg er uskyldig og var bare på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt. Nu er jeg pludselig udråbt som indbrudstyv og hæler i folks kommentarer og i pressen.”

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: I kan få en finger i numsen

Også Her & Nu har fået en kommentar fra Maria Hirse:

”Jeg kommer ikke i retten. Så var jeg ikke blevet løsladt. Jeg har ikke gjort noget ulovligt. Men så kan hele Danmark jo fryde sig over, hvordan det er gået mig,” fortæller hun. I et Facebookopslag kommenterer hun på sagen om, at hun skulle være brudt ind på en gård i Nordsjælland med en veninde.

”Det er fuldstændig korrekt, at en veninde og jeg ved en pludselig indskydelse vælger at stoppe ved din gård, da vi i længere tid har talt om at anskaffe os en hest. For et stykke tid siden så vi din gård været nævnt som opstaldningssted, og da vi kørte igennem Havreholm på vej hjem, så stopper vi. Fortryder vi det nu? JA! Faktum er, at vi går ned langs stalden for at se, hvor mange bokse, der har åbent vindue. Da klokken er 22.45, vil vi ikke forstyrre, men da vi gerne vil se størrelsen på hesteboksene, åbner vi stalddøren.”

Og til Her & Nu kommenterer hun yderligere:

”Skulle vi lige pludselig have fået en indskydelse til at stjæle en hest? Jeg ville aldrig gå efter så billig en hest.”

Tror du på Maria Hirses uskyld? 

Se og Hør
 
Nøgleord: 
Opret ny debat