Messerschmidts kæreste forstår ikke deres brud

Messerschmidts kæreste forstår ikke deres brud

Manchet: 
Dot Wessman forstår ikke, hvorfor hendes kæreste, politikeren Morten Messerschmidt, forlod hende i 2015.
image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
EU-politikeren Morten Messerschmidt og Bakken-sangerinden Dot Wessman havde været kærester i otte år, da førstnævnte i 2015 pludselig pakkede sine ting og endte forholdet.
 
Efterfølgende har de to igen fundet sammen, men 59-årige Dot Wessman har stadig svært ved at forstå, at hendes 36-årige kæreste dengang forlod hende.
 
Hendes datter, Johanne, havde nemlig lige været ude for en meget alvorlig ulykke, og familien gennemgik derfor en svær periode.
 
”Jeg forstår ikke, at han gik dengang, for man forlader ikke et andet menneske i så hård en situation. På den anden side oplever man så hårde ting på intensiv afdeling, at jeg også godt forstår ham,” fortæller Dot Wessman ifølge Ekstra Bladet til Alt for Damerne.
 
LÆS OGSÅ: Adam Price skal skilles: Vi tager konsekvensen
 
I dag er Johanne hjerneskadet og kæmper med sin genoptræning hver dag, og det kunne tyde på, at det hele blev for meget for Messerschmidt dengang.
 
”Morten så hårde ting, og han vidste, at Johanne skulle leve med det her resten af sit liv. Jeg tror, livets alvor ramte ham meget hårdt der. Han fik brug for en tænkepause og for at overveje: Kan jeg klare det her,” fortæller Dot Wessman til Alt for damerne.
 
Dot Wessman og Morten Messerschmidt har været sammen igen i et års tid, og de har lagt det uheldige brud bag sig.
 
”Hvis vi skulle sidde og snakke om det, kunne vi ligeså godt lade være med at være sammen. Vi har visket det ud,” understreger Dot Wessman ifølge Ekstra Bladet til Alt for damerne.
 
Synes du, det er ok at forlade en partner, der gennemgår en svær periode?
 
Ekstra Bladet
 
Nøgleord: 
Opret ny debat