Nu kan mænd have sikker sex uden kondom

Nu kan mænd have sikker sex uden kondom

Manchet: 
Det har næsten altid været kvinden, der skulle beskytte sig mod uønsket graviditet, men det faktum har en gruppe forskere nu ændret på.
image title: 
jawwa123rf.com

Indtil nu har kondomet eller sterilisation været de eneste former for prævention til mænd, men nu kan en gele – kaldet Vasalgel - sprøjtes ind i mandens sædrør, og virke som en langvarig prævention.

Vasalgel er stadig på et prøvestadie, men de seneste studier viser, at gelen var 100 procent effektiv i forhold til at undgå uønsket graviditet. Ligesom p-pillen, spiralen og p-staven, så er gelen designet til at kunne fjernes igen efter ønske.

Catherine VandeVoort, forsker på California National Primate Research Centre og studiets hovedforfatter, siger til The Guardian:


”Mænds præventionsmuligheder har ikke ændret sig meget de sidste mange årtier. Det er enten sterilisation eller kondomer. Hvis mænd vidste, at de kunne få en pålidelig form for prævention, som altid ville kunne fjernes igen, så tror jeg, at det ville appellere til dem,” siger hun.

​LÆS OGSÅ: Sådan får du den frækkeste valentinsaften

Vasalgel er dog kun blevet afprøvet på aber, men aberne blev overvåget i mindst én ynglesæson, og mange af hannerne levede i op til to år med hunnerne, hvor ingen af hunnerne blev gravide.

Non-profit-organisationen Parsemus Foundation planlægger også menneskelige forsøg, så snart finansieringen er sikret – baseret på de lovende aberesultater.

Catherine VandeVoort forklarer, at hannernes produktive system minder meget om menneskers, og derfor er der også stor sandsynlighed for, at det vil virke på mennesker.

Hvad synes du om den nye prævention til mænd?

Mmm.dk
 


Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat