På vej i overgangsalderen? Her er symptomerne

På vej i overgangsalderen? Her er symptomerne

Manchet: 
Hvis du føler, at din krop er begyndt at ændre sig, kan det skyldes, at du er på vej i overgangsalderen.
image title: 
Ian Allenden/123rf.com
Overgangsalderen rammer som udgangspunkt kvinder omkring 45-55 alderen.

Det starter oftest med uregelmæssig menstruation, som skyldes at ægløsningen ikke længere fungerer optimalt. Med tiden vil kroppen også producere mindre af det kvindelige kønshormon østrogen.

Det er forskelligt, hvilke symptomer du vil opleve, når dine hormoner er i ubalance, som følge af at du er ved at gå i overgangsalderen.

LÆS OGSÅ: Nyt studie: Hovedpinepiller kan modarbejde kræft

Langt de fleste kvinder oplever hedeture, søvnløshed, hjertebanken og blødningsforstyrrelser.

Derudover oplever lidt under halvdelen af alle kvinder tørre slimhinder i skeden, kløe og udflåd, smerter ved samleje, hyppigere blærebetændelse og større trang til vandladning.

Det er også meget normalt, at humøret ændres som følge af overgangsalderen, og det kan eksempelvis betyde humørsvingninger, irritation, træthed, hovedpine eller depression.

Så hvis du så småt er begyndt at mærke nogle af ovenstående symptomer, kan det tyde på, at du er på vej i overgangsalderen.

Hvilke symptomer på overgangsalderen oplever du?

Netdoktor 
Nøgleord: 
Opret ny debat