Pas på du ikke bryder loven i stemmeboksen

Pas på du ikke bryder loven i stemmeboksen

Manchet: 
Det er ikke lovligt at offentliggøre billeder fra stemmeboksen i Danmark.
image title: 
bizoon/123rf.com
I dag er det tid til, at 4,5 millioner danskere skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Men et stort antal danskere bryder loven, når de står ved stemmeboksen.

Kan du også finde på at tage et billede af din stemmeseddel? Så er du ikke alene, men du bør lade være, for det er ulovligt at offentliggøre billeder fra stemmeboksen.

”I Danmark har vi ret og pligt til hemmelig afstemning, hvilket vil sige, at det er ulovligt at offentliggøre sin stemme – også på de sociale medier,” fortæller Sigga Nolsø, pressechef i Økonomi-og indenrigsministeriet til TV 2.

LÆS OGSÅ: Anni Fønsby kan ende i fængsel for anden gang

Forbuddet stammer fra folketingvalglovens paragraf 48, stk. 3, hvori det er beskrevet, at vælgere er forpligtet til at folde deres stemmesedler efter afstemningen. Der er dog ingen straf for at overtræde reglerne.

Hvis din stemme skal blive anset som gyldig, er der også en række andre regler, du skal følge. Det er hverken tilladt at tegne eller skrive på stemmesedlen og ligeledes godtages alternative ’kryds’ i form af hjerter, smileys eller andet heller ikke.

Vidste du, at det er ulovligt at tage billeder fra stemmeboksen?

TV 2 
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat