Prins Henrik: Min kone viser mig ikke respekt

Prins Henrik: Min kone viser mig ikke respekt

Manchet: 
Prins Henrik savner respekt fra sin kone, dronning Margrethe, og han går endda som langt som til at sige, at hun gør ham til en nar.
image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Ligestillingssagen i det danske kongehus vil ingen ende tage, og selvom prins Henrik allerede har bidraget rigeligt til misæren, smider han alligevel nye brænde på bålet.

I et interview med Se og Hør bliver han spurgt ind til kritikken af ham, hvor nogle blandt andet mener, at hans beslutning om ikke at ville begraves ved siden af dronningen gør hende ”til grin og til nar”.

”Det er hende, der gør mig til narren. Jeg har ikke giftet mig med dronningen for at blive begravet i Roskilde,” siger prinsen ifølge DR.

LÆS OGSÅ: Ny måling: Danskerne i vrede over prins Henrik

83-årige prins Henrik er imidlertid ikke færdig med bredsiden mod sin kone og kritikken af, at hun ikke har gjort ham til kongegemal og dermed officielt ligestillet ham med sig selv.

”Min kone har ikke givet mig den respekt, som en almindelig kone skal give til sin ægtefælle,” siger prins Henrik ifølge DR til Se og Hør, inden han fortsætter:

”Min kone har besluttet, at hun gerne vil være dronning, og det er jeg meget glad for. Men som menneske skal hun vide, at hvis en mand og kone er gift, så er de lige,” siger prinsen til ugebladet.

I interviewet understreger prins Henrik dog også, at han og Margrethe stadig elsker hinanden, og at de fortsat agter at holde ferie sammen i Frankrig de kommende to uger.

Er det i orden, at prins Henrik på den måde lufter sin utilfredshed over for pressen?

Dr.dk
Nøgleord: 
Opret ny debat