Prisvindende skuespiller med i Toppen af poppen

Prisvindende skuespiller med i Toppen af poppen

Manchet: 
Efter syv års betænkningstid har sanger og skuespiller Michael Falch sagt ja til at være med i den kommende sæson af TV 2-programmet ’Toppen af poppen’.
image title: 
Foto: Suradach Moolradda/123rf.com
I 2010 løb første sæson af ’Toppen af poppen’ over skærmen på TV 2, og i år kommer der så endnu en sæson af det populære tv-program. Første deltager er allerede fundet, og det bliver et særdeles velklingende navn for mange danskere.

Michael Falch har nemlig sagt ja til at være med i programmet, selvom han tidligere har afvist det.

”Men jeg har ikke følt mig mentalt klar til det der store menageri. Det bilder jeg mig så ind, at jeg er nu. Ærligt talt, så synes jeg også, at programmet er blevet konstant stærkere med årene. Det er blevet meget mere et musikprogram,” siger Michael Falch til TV 2.

LÆS OGSÅ: Kendispar slår fast: Vi er stadig sammen

Michael Falch slog igennem på den danske musikscene som forsanger i bandet Malurt i 1976. Siden gik han solo med pæn succes, men han er dog ikke kun kendt for sine musikalske evner.

Han har blandt andet vundet en Bodilpris for bedste mandlige hovedrolle for sin rolle som journalist i gennembrudsfilmen ’Mord i mørket’. Derudover har han haft en rolle i den Emmy-vindende danske tv-serie Rejseholdet.

”Jeg kender lidt til nogle af dem, jeg skal være på hold med, men jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende, også som sangskrivere. Jeg tror rent faktisk, at det kan blive skide spændende på et menneskeligt plan. Jeg tror, at det kommer til at kunne gøre noget ved mig,” siger Michael Falch om sin deltagelse i ’Toppen af poppen’.

Ingen af de andre deltagere til den kommende sæson er afsløret endnu.

Ser du Toppen af poppen?

TV 2
Nøgleord: 
Opret ny debat