Så mange mener, at deres børn fylder for meget

Så mange mener, at deres børn fylder for meget

Manchet: 
Hele 38 procent af den danske befolkning synes, at deres børn tager for meget fokus fra parforholdet.
image title: 
Foto: famveldman/123rf.com
En undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2 viser, at hele 38 procent af danskerne mener, at deres børn fylder så meget, at det går ud over parforholdet. 22 procent svarer ’hverken/eller’, og 38 procent oplever ikke udfordringen.
 
At mere end hver tredje forældrepar har det på den måde, kommer ikke bag på parterapeut Martin Østergaard.
 
”At få børn er det suverænt mest udfordrende for parforholdet, fordi du bliver tvunget til at fjerne fokus fra dig selv og din partner. Det gør, at man hverken får givet sig selv eller sin partner den nødvendige opmærksomhed,” siger Martin Østergaard ifølge TV 2.
 
LÆS OGSÅ: Sådan får du et langt og lykkeligt liv
 
Specielt blandt de 30-39-årige boner utilfredsheden ud, for her mener hele 52 procent, at børnene fylder for meget. For de 19-25-årige er tallet 43 procent, og for de 40-49-årige er det 40 procent.
 
Men det behøver ikke være sådan, mener psykolog Ulla Dyrløv.
 
”Der er gået sport i forældrerollen, hvor vi hele tiden tror, at vi skal lave alt muligt med børnene og sørge for dem, og det presser forældrene meget,” siger hun til TV 2 og fortsætter:
 
”Mange forældre tror, de skal være på, når de er sammen med deres børn, men det behøver de slet ikke. Det bliver alt for anstrengende for alle parter, og det dræner én, så der ikke er energi tilbage til parforholdet.”
 
Den mest tilfredse forældregruppe er de 50-59-årige, hvor kun otte procent mener, at børnene tager for meget fokus fra parforholdet.
 
Tager dine børn for meget fokus fra parforholdet?
 
TV 2
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat