Sådan får du mest ud af din pensionsopsparing

Sådan får du mest ud af din pensionsopsparing

Manchet: 
Hvis du vil have mest ud af din pensionsopsparing, er der visse ting, du skal være opmærksom på. Læs med her, og undgå at blive snydt for tusindvis af kroner.
image title: 
piksel/123rf.com
Nye beregninger fra Brancheorganisationen Forsikring og Penge viser, at hvis man lægger for mange penge til side til pension, kan en del af pengene gå tabt.
 
Helt konkret kan det betyde, at 100 opsparende kroner kun bliver til 89 udbetalte kroner, hvis du har en høj indkomst, inden du går på pension.
 
En høj indkomst kan nemlig betyde, at pengene bliver modregnet i folkepension. Det gør, at du mister muligheden for en lang række ydelser såsom boligydelse, varmetillæg og helbredstillæg. 
 
For at få mest mulig ud af din pension kan du følge nedenstående tre råd.
 
1.Udskyd folkepensionen, hvis du tjener mere end 400.000 kroner om året
Folkepensionen består både af et grundbeløb og et pensionstillæg, der kan lyde på omkring 152.532 kroner om året.
 
Hvis du tjener for mange penge ved siden af folkepensionen, vil du muligvis ikke se skyggen af grundbeløbet. Du må i 2017 tjene op til 316.200 kroner, herefter vil dit grundbeløb blive nedsat. Tjener du mere end 554.500 kroner, vil du slet ikke få del i pengene.
 
”Derfor kan det give mening at udskyde udbetalingen, til du arbejder mindre eller helt stopper med at arbejde,” siger Anders Valdemar Juhl, som er uvildig pensionsrådgiver, til Penge.dk.
 
LÆS OGSÅ: Snak med dine kolleger og få mere i løn

2. Spar ikke for meget op
Pensionstillægget kan også blive reduceret væsentligt, hvis du har sparet for meget op til din pension. Hvor stort et pensionstillæg du kan få udbetalt, er både afhængigt af din samlevers indkomst, din egen pension, ATP og stort set alle andre indkomster.

Det betyder, at en enlig der har en årlig indkomst på 69.800 kroner ud over folkepensionen, ifølge Forsikring og Pension, vil få minimeret deres tillæg. Så hvis en enlig får udbetalt mere end 45.000-50.000 kroner om året af sin egen pensionsopsparing, vil hver 100 kronseddel der ligger over dette beløb blive modregnet med 30,9 kroner.
 
”Det er jo en ekstrem ubehagelig situation at blive sat i. For som udgangspunkt skulle man tro, at man gør noget godt for samfundet, når man sparer op. I stedet fristes man til at undlade at spare op,” siger Jan V. Hansen, som er underdirektør i Forsikring og Pension.
 
3. Søg råd hos dit pensionsselskab
Det fleste danskere betaler omkring 12 til 18 procent af deres løn til en pensionsordning. Overvejer du at spare yderligere op, kan det være en god idé at søge råd hos dit pensionsselskab.

”Overvejer man at spare ekstra op, så skal man søge råd hos sit pensionsselskab. Risikoen er jo, at man ikke får noget ud af de ekstra penge, man sparer op. I nogle tilfælde kan man lige så godt bruge dem nu og her - eller sætte dem på en bankkonto. Selvom der ikke er nogen høj rente, så kan det nogen gange betale sig,” siger Jan V. Hansen.
 
Du kan se mere på pensionsinfo.dk og få et overblik over indbetalt pension, og se hvor meget du kan få udbetalt.
 
Har du styr på din pensionsopsparing?

TV2
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat