Sådan kommer din bil sikkert gennem vinteren

Sådan kommer din bil sikkert gennem vinteren

Manchet: 
Hvis du vil beholde din bil i mange år, kan det godt svare sig at gøre bilen vinterklar.
image title: 
talashow/123rf.com/ INDEHOLDER REKLAMELINKS
Den første sne har ramt Danmark, og det betyder for alvor glatte og saltede veje. Når der bliver saltet på vejene tager det hårdt på din bil, og hvis du ikke allerede har gjort den vinterklar, kan det kun gå for langsomt.

”Det allervigtigste er at rustbeskytte sin bil. Hvis man ønsker at beholde bilen i mange år, er det en god idé med noget supplerende rustbeskyttelse. For det, der kommer fra fabrikken, er som regel ikke fyldestgørende.”” siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM rådgivning til Jubii.dk. 

Selvom rustbeskyttelse koster omkring 4000-5000 kroner, er det penge der er godt givet ud, i forhold til at øge bilens levetid. Læs mere om rustbeskyttelse på autobutler.dk. 

LÆS OGSÅ: Nu får bilsælgerne sværere ved at snyde dig

Derudover er der også en række ting, du selv kan gøre for at beskytte din bil. Du bør tjekke om din bil har stenslag eller ridser, og hvis dette er tilfældet, skal de lappes med en lakstift.

”På den måde lukker man de "åbne sår", så der ikke danner sig rust på bilen. For rent kemisk reagerer salt og metal med hinanden. Så det er en kemisk proces, man skal stoppe, for rust bliver kun til mere rust og kan boble under lakken. Så det skal lukkes hurtigst muligt,” siger han til Jubii.dk.

Et andet godt råd er at vaske bilen ofte og gerne én gang om måneden.

”Det er vigtigt at få vasket bil, særligt i de områder, hvor saltet kan ligge og skjule sig. Så det er en god idé at få vasket bilen og selv tørre efter i dørfalse og andre områder, hvor børstemaskinen i vaskehallen ikke kan komme til,” siger Yasser Abaiji.

Hvordan gør du din bil vinterklar?

Jubii.dk 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat