Sådan sender du hende i den 7. Himmel

Sådan sender du hende i den 7. Himmel

Manchet: 
Der er god grund til at gå langsomt frem, hvis du vil give din partner den ultimative orgasme.
image title: 
Foto: Dmitriy Shironosov/123rf.com
Ny undersøgelse viser, at kvinder får mere ud af langsomme erotiske berøringer end mænd. Det skriver Ekstra Bladet.

I det tyske studie, som er publiceret i ’Journal of Sexual Medicine’, har man fulgt 38 mænd og 42 kvinder, som alle er blevet udsat for kærtegn i forskellige hastigheder med en blid børste på indersiden af underarmen.

Derudover svarede alle deltagerne på spørgeskemaer om deres sexliv.

Det viste sig, at kvinderne så berøringerne som værende mere behagelige og erotiske, end mændene gjorde.

Derudover fandt man ud af, at både mændene og kvinderne var enige om, at det perfekte erotiske kærtegn sker med en hastighed på en centimeter i sekundet.

Resultaterne understøtter konklusioner fra et tidligere studie, og bekræfter forskernes teorier om nogle særlige nervefibre, C-tactile afferents, som findes i hud og hår hos mennesker.

Nervefibrene signalerer berøring til hjernen, og disse signaler er kraftigst, når berøringerne har en hastighed, der føles behagelige.

Man så samtidig, at kvinderne tolkede berøringerne som erotiske og gav dem lyst til sex. Forskerne konkluderede, at kvinder må se berøringer som sexkoder – en slags forspil. Hos mænd er der derimod mere fokus på berøringerne under sex.

Ifølge forskerne kan denne nye viden om det perfekte kærtegn bruges i mindfulness-terapi for kvinder, der har mistet lysten til sex.

Hvad gør du for at tænde din partner?

Ekstra Bladet
 
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat