Skræmmende teenagetraume plager stadig TV 2-vært

Skræmmende teenagetraume plager stadig TV 2-vært

Manchet: 
’Go’ Morgen Danmark’-vært Mikkel Kryger er i dag stadig mærket af en hændelse 15 år tilbage, hvor han på en ferie på Hawaii frygtede for sit liv.
image title: 
Foto: Agnete Schlichtkrull / DR Presse
De fleste kan vist blive enige om, at hajer ikke er favoritten i dyreriget, og tv-vært Mikkel Kryger er bestemt også på det hold.

I sine sene teenageår efter gymnasiet tilbragte den nu 34-årige ’Go’ Morgen Danmark’-vært nogle måneder på Hawaii sammen med tre venner, hvor de nød livet på stranden, surfede og roede i havkajak.

Mikkel Kryger husker tiden som ’røvfed’, men alt var alligevel ikke lutter idyl. På en tur hjem fra en lagune, hvor de fire venner havde dykket og snorklet, endte tv-værten på grund af pladsmangel med at skulle hænge fast i en snor bag på en havkajak, hvor de tre venner sad.

”Der var bare lige det problem, at jo længere vi kom væk fra kysten, jo mere knaldsort blev vandet. Derudover var området kendt for, at man kunne se hajer, når man kom lidt længere ud fra kysten,” siger Mikkel Kryger til Ekstra Bladet og fortsætter:

”Så da jeg hænger der i snoren – i hvad der føltes som flere timer, men som sikkert kun har været 15-20 minutter – begynder mit hjerte at banke derudaf, fordi jeg forestiller mig de værste ting, og jeg er bange for, at der kommer en haj og hapser mig, så der går nærmest fuldstændig panik i mig,” fortæller TV 2-værten, der tidligere har været vært på DR-børnekanalen Ramasjang. 

LÆS OGSÅ: 40-årig TV-vært er blevet mor for første gang

Mikkel Kryger ender med at opgive foretagendet og gå en kæmpe omvej langs en sti hjem sammen med en af de tre andre venner.

Det havde de også gjort på vej ud, og tv-værten var derfor rasende over, at han igen havde trukket det korteste strå – bogstaveligt talt, for de fire venner afgjorde fordelingen på hjemturen ved at trække strå.  

”Jeg var rasende, for jeg syntes jo, det var mega uretfærdigt, at vi ikke var dem, der skulle have sejlet hjem. Vi råbte og skreg ad hinanden i bilen på vej hjem, men efter lidt tid blev der bare helt stille, fordi vi simpelthen var så pigefornærmede alle sammen. Det var det værste skænderi, vi havde på den tur som ellers var en helt fantastisk ferie og dannelsesrejse,” siger Mikkel Kryger, som stadig ikke er kommet sig over oplevelsen på det åbne hav:

”Det var nærmest en traumatiserende oplevelse. I dag, når jeg er ude at bade – selvom det er fredelige steder – så kan det godt gipre i mig. Jeg ved godt, det er helt tøsedrengsagtigt, og at der ikke er noget farligt omkring mig. Ingen hajer eller noget, men frygten ligger ligesom bare stadig dybt i mig,” siger tv-værten til Ekstra Bladet.

Hvilket dyr frygter du mest?

Ekstra Bladet
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat