Store forandringer i næste års ’X Factor’

Store forandringer i næste års ’X Factor’

Manchet: 
I næste års udgave af underholdningsprogrammet ’X Factor’ er der store ændringer på vej.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
'X Factor' 2019 bliver langt fra som de forgangne år. For ikke nok med, at TV 2 har opkøbt programmet, så har de også valgt, at gøre det muligt for bands at deltage.

Bands vil ikke få deres egen kategori, men vil kunne stille op i gruppekategorien. Det eneste krav til bands er, at der minimum er én sanger eller sangerinde.

Det skriver TV 2’s underholdningsredaktør Dorte Borregaard i en pressemeddelelse ifølge BT.
 
Det er dog ikke den eneste ændring. For fremover vil det være endnu lettere for håbefulde sangere at prøve lykken.

LÆS OGSÅ: Smart! Slip for røde knopper efter intimbarbering
 
”Vi holder som noget nyt hele tre store pre-casting-events, henholdsvis i Odense, Århus og København, hvor vi glæder os til at tage imod jer. Som et andet nyt initiativ kommer vi til at poppe op med vores mobile talentspejder-enheder rundt om over hele Danmark, i små som større byer, sommeren igennem,” siger underholdningsredaktøren til BT.

Om der også kommer til være nye ansigter bag dommerbordet er endnu ikke offentliggjort. Thomas Blachman er den eneste af de tre dommere, der allerede nu har bekræftet, at han fortsætter.

Remee har ligeledes fået tilbuddet, men har endnu ikke besluttet om han vil tage imod det.

Sanne Salomonsen har ikke ønsket at kommentere på det.

Hvad tænker du om ændringerne i 'X Factor'?

BT 
Nøgleord: 
Opret ny debat