Talentshow-deltager sexmisbrugte mindreårige piger

Talentshow-deltager sexmisbrugte mindreårige piger

Manchet: 
En kvinde i 30’erne skal i retten, da hun er tiltalt for at have misbrugt fire piger seksuelt. For et par år siden deltog kvinden i et talentshow på DR.
image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com
Ifølge BT er kvinden anklaget for at have misbrugt fire mindreårige piger, som hun var betroet til i forskellige henseender.

Kvinden, der nægter sig skyldig, har siddet varetægtsfængslet siden februar. Der har været navneforbud i sagen siden grundlovsforhøret, og derfor ved man ikke, hvad den præcise relation har været mellem den anklagede og ofrene i sagen.

Det fremgår i anklageskriftet, at kvinden er tiltalt for talrige former for samleje under anvendelse af en dildo med et par af pigerne, og anklagerne går også på, at alle piger blev udsat for manipulation af kønsorganer og oralsex i længere perioder.

LÆS OGSÅ: Bar røv til Eurovision kan give fængsel

Derudover er kvinden tiltalt for at have slået to af pigerne i ansigtet med flad hånd, samt for at have misbrugt sin position i forhold til pigerne, der i en eller anden grad har været afhængige af hende. Hvordan denne afhængighed skal forstås, vides ikke på grund af det førnævnte navneforbud i sagen.

Ifølge anklageskriftet har misbruget fundet sted mellem 2011-2017 på forskellige adresser. På gerningstidspunkterne har ofrene i sagen været i alderen 13-16 år.

I et af tilfældene er kvinden desuden tiltalt for flere gange at have videooptaget samleje med et af ofrene med påspændingsdildo på.

Kan du forstå, man vælger at have navneforbud i sagen?
 
BT
 
Nøgleord: 
Opret ny debat