Tidligere Take That-medlem: De ødelagde mit liv

Tidligere Take That-medlem: De ødelagde mit liv

Manchet: 
Jason Orange forlod i 2014 det populære boyband Take That, fordi han følte sig utilstrækkelig i forhold til resten af gruppens medlemmer.
image title: 
Foto: Andrey Armyagov/123rf.com
Op gennem specielt 1990’erne smeltede boybandet Take That utallige pigehjerter rundt omkring i verden, men succesen var ikke en dans på roser for alle bandets medlemmer.

I 2014 forlod Jason Orange bandet, og ifølge deres tidligere manager Nigel Martin Smith skyldtes bruddet, at Jason Orange følte sig utilstrækkelig.

”Han sagde til mig, at han ikke kunne synge, og at jeg ingen ret havde til at have ladet ham være en del af bandet. Han sagde også, at han havde fået en masse ’issues’ (problemer, red.) som et resultat af årene i Take That, og at jeg havde ødelagt hans liv,” siger Nigel Martin Smith ifølge BT til Daily Star.

LÆS OGSÅ: Kendt sanger går fra kone og to børn

Manageren selv kan dog slet ikke genkende det billede.

”Jeg sagde til ham: ’Jay, du har rejst på første klasse, boet på fem-stjernede hoteller, haft kvinder, der har forgudet dig og millioner i banken’,” siger Nigel Martin Smith til Daily Star og fortsætter:

”Det er bizart, at han kan tænke sådan.”

Take That gik i opløsning i 1996, da Robbie Williams forlod bandet for at forfølge en – skulle det vise sig – succesfuld solokarriere. I 2005 blev bandet gendannet uden Robbie Williams, som dog var med på tour i 2011.

Efter Jason Oranges exit består Take That nu kun af Gary Barlow, Mark Owen og Howard Donald.

Hvad er dit forhold til Take That?

BT
Nøgleord: 
Nøgleord: 
Opret ny debat