Timm Vladimir ked af Blomsterberg-farvel

Timm Vladimir ked af Blomsterberg-farvel

Manchet: 
Kun Timm Vladimir er tilbage fra sidste sæsons hold, når den nye sæson af ’Den store bagedyst’ inden længe ruller hen over skærmen, og programmets vært savner da også sin tidligere dommerduo.
image title: 
Foto: Carsten Mol/DR Presse
Den nye sæson af ’Den store bagedyst’ er netop blevet færdigoptaget, men når programmet til oktober har premiere, skal seerne vænne sig til et par nye ansigter.

Dommerduoen Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen er erstattet af Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo, og selvom programmets vært, Timm Vladimir, har fået et godt indtryk af den nye duo, savner han de to tidligere dommere.

”Selvfølgelig savner jeg Mette og Jan, fordi vi har været sammen i så mange sæsoner, så det har været mærkeligt, at det har været nogle andre,” siger Timm Vladimir til Realityportalen, inden han fortsætter:

”Men når det er sagt, så synes jeg, at de nye dommere er søde, rare og dygtige, og de har klaret det så godt.”

LÆS OGSÅ:

Udover den store ros til både tidligere og nuværende kolleger kan Timm Vladimir desuden afsløre, at den kommende sjette sæson af ’Den store bagedyst’ kommer til at foregå lidt anderledes end de forrige fem.  

”De første par programmer bliver en halv time længere end normalt, så man kan lære deltagerne og de nye dommere bedre at kende fra start. Det bliver rigtig fedt, tror jeg. Desuden kommer der også til at være nogle nye konkurrencegreb, og så er der bare nogle rigtig gode deltagere,” fortæller Timm Vladimir ifølge Realityportalen.

Sjette sæson af ’Den store bagedyst’ har premiere onsdag den 4. oktober klokken 20.00 på DR1.

Skal du se den nye sæson af ’Den store bagedyst’?

Realityportalen
Opret ny debat