Timm Vladimir skovler penge ind på kontoen

Timm Vladimir skovler penge ind på kontoen

Manchet: 
’Den store bagedyst’-vært, Timm Vladimir, kan glæde sig over en fordobling af overskuddet i sit firma, der driver kokkeskoler i København og Aarhus.
image title: 
Foto: antoine88/123rf.com
Timm Vladimir har ifølge eget udsagn altid haft en passion for madlavning, og den passion har den tidligere ’Masterchef’-vinder og nuværende ’Den store bagedyst’-vært efterhånden gjort til en særdeles lukrativ forretning.

Hans firma, der blandt andet driver kokkeskoler for madlavningsglade danskere i København og Aarhus, fordoblede sidste år bruttofortjenesten fra 1,9 millioner kroner til 3,8 millioner kroner. Det skriver Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir ked af Blomsterberg-farvel

Dermed endte årets regnskab i et plus på knap en million kroner mod et lille minus året før. Samtidig er egenkapitalen ændret fra minus 247.000 kroner året før til et plus på lidt over 700.000 kroner i 2016.

Med til historien hører dog, at Timm Vladimir ikke ejer virksomheden alene. Han står således for en ejerskabsandel på mellem 33 og 50 procent, mens tre andre personer ejer den resterende del af firmaet.

Timm Vladimir har ikke ønsket at kommentere sit regnskab over for Realityportalen. 

Hvad husker du bedst Timm Vladimir for?

Realityportalen
Nøgleord: 
Opret ny debat