Træt af at slå græs? Sådan sparer du tid

Træt af at slå græs? Sådan sparer du tid

Manchet: 
Det kan være trættende i længden at holde sin græsplæne ved lige. Især fordi den helst skal slås en gang om ugen, ukrudt og mos skal fjernes, og somme tider skal kanterne klippes til. Heldigvis er der noget, du kan gøre, for at spare tid på seancen.
image title: 
Foto: Katarzyna Białasiewicz/123rf.com
Selvom man måske skulle tro det, så får du ikke en nem have ved at så det hele til med græs. For ifølge Jesper Carl Corfitzen, haveekspert i Bolius Boligejernes Videncenter, så tager græsslåning en pæn del af det samlede havearbejde, da græsset skal slås en gang om ugen i vækstsæson. Det skriver Ekstra Bladet.
 
Hvis du gerne vil spare tid på den tidskrævende græsslåning, så findes der heldigvis råd for dette.
 
1: Slib plæneklipperens eller græsslåmaskinens knive
Sløve knive sænker processen, og du kan ende med at få et dårligere resultat. I det hele taget er det en god idé, at sørge for, at maskinen er velholdt. Du kan enten selv lave et tjek på den i efteråret eller tidligt forår, eller du kan sende den til en mekaniker.
 
2: Læg kanter eller stier om græsset
Anlægger du flisekanter eller stier omkring eksempelvis bede, så kan du køre med plæneklipperens ene hjul på flisekanten, og hermed kan du slå græskanten samtidig med resten af plænen.
 
3: Anlæg en nem have
”Man kan heldigvis nemt gøre det nemmere for sig selv ved at klargøre og vedligeholde plæneklipperen samt mindske arealet med græs, fx ved at anlægge blomsterbede, stier eller en decideret skovhave, der jo også er til gavn for dyrelivet,” fortæller Jesper Carl Corfitzen ifølge Ekstra Bladet.
 
Hvad er din holdning til græsslåning?

Ekstra Bladet 
 
Nøgleord: 
Opret ny debat