Tror du på Peter Madsen? Kommissær gør ikke

Tror du på Peter Madsen? Kommissær gør ikke

Manchet: 
Ifølge en tidligere kriminalkommissær og en efterforsker er der dele af den forklaring, som Peter Madsen har fortalt, der ikke hænger sammen.
image title: 
Francis Dean/123rf.com
Under retsmødet tirsdag fortalte Peter Madsen, at den svenske journalist Kim Wall døde i en ulykke ombord på ubåden Nautilus, idet hun blev ramt af en luge, hvorefter han valgte at begrave hende til søs. Det skriver TV 2.

Ifølge tidligere kriminalkommissær hos Rigspolitiets Rejsehold Kurt Kragh og Jan Jarlbæk der har mere end 23 års erfaring i efterforskning hos både Rigspolitiet og Europol, er der dele af Peter Madsens forklaring, der ikke hænger sammen.

Både Kurt Kragh og Jan Jarlbæk er enige om, at Kim Wall meget vel kan være omkommet efter ved et uheld at være blevet ramt af en luge, som Peter Madsen påstår.

Alligevel hænger denne forklaring ikke sammen med den første forklaring, som Peter Madsen gav den 11. august, hvor han fortalte, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen.

LÆS OGSÅ: Makabre ubåds-jokes eksploderer på internettet

Det undrer derfor begge politifolk, hvorfor Peter Madsen kom med den usande forklaring først.  
”Der er ikke nogen logik i det. Det virker på mig som om, at han godt har vidst, at han har været ude i nogle problemer,” fortæller Jan Jarlbæk til TV 2.

Samtidig påstår Peter Madsen, at Kim Walls trusser og strømpebukser er gledet af, da han hev hendes lig op gennem ubådens tårn, efter at have bundet hendes ankler sammen. Denne forklaring har begge politifaglige svært ved at tro på.

Peter Madsen erkender desuden at have ’begravet liget til søs’, men nægter at have pareret det, men heller ikke den forklaring køber hverken Jan Jarlbæk eller Kurt Kragh.

”Jeg ser helt bort fra Peter Madsens forklaringer om, at det ikke er ham, der har parteret liget. For mig er der ingen tvivl om, at det er Peter Madsen, der har parteret liget. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvem der ellers skulle have gjort det. Dette skal ses i lyset af, at der ikke var andre ombord på ubåden;” fortæller Kurt Kragh til TV 2.

Tror du på Peter Madsens forklaring?

TV 2 
Nøgleord: 
Opret ny debat