Vild med dans-par er endelig blevet kærester

Vild med dans-par er endelig blevet kærester

Manchet: 
Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen bekræfter efter et langt tilløb, at de nu også danner par uden for dansegulvet.
image title: 
Foto: gajus/123rf.com
Det er næsten en naturlov, at der skal være mindst én hed romance, når en sæson af ’Vild med dans’ løber af stablen.

I den seneste sæson var det Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen, der stjal overskrifterne, hvad det angår, og der var da heller ikke bare tale om en lille flirt.

De to dansepartnere har nemlig taget flirten danseskridtet videre.

”Ja, nu er vi kærester, og det er rigtig dejligt, at vi er nået dertil,” fortæller en meget glad Mille Funk til BILLED-BLADET.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært afsløret som ny Vild med dans-deltager

Det har været kendt lige siden sidste år, at Mille Funk og Mathias Käki datede, men de har taget det stille og roligt.

”Det er faktisk kun en måned siden, vi er blevet kærester, og jeg er rigtig glad for, at vi er nået hertil. For mig tager den slags tid, men nu er vi der altså,” siger Mille Funk til BILLED-BLADET.

Hun suppleres af Mathias Käki, der ligeledes svæver på en lyserød sky:

”Det er dejligt, og jeg er meget glad,” lyder det ifølge BILLED-BLADET fra den forelskede skuespiller.

Mathias Käki Jørgensen er kendt for sin rolle i den danske tv-serie ’Norskov’. 

Hvilket par var dit favoritpar i seneste sæson af Vild med dans?

BILLED-BLADET
Opret ny debat