Vildt: Dansk kvinde bestilte mord online

Vildt: Dansk kvinde bestilte mord online

Manchet: 
En dansk kvinde fra Nordsjælland er blevet sigtet for at have bestilt et lejemord over nettet. I dag starter retssagen.
image title: 
Foto: Francis Dean/123rf.com

Lejemordet var både bestilt og betalt, og kvinden havde angiveligt bedt om, at manden blev dræbt i første forsøg, og at der skulle bruges lyddæmper.


Den 58-årige kvinde havde bestilt mordet via en hjemmeside på det såkaldte mørke internet, beretter TV 2, som ligeledes oplyser, at det ifølge anklageskriftet skulle være sket i perioden mellem december 2016 og marts 2017.

Kvinden har siddet varetægtsfængslet siden marts 2017, og i dag starter retssagen.

Ifølge anklageren i sagen havde kvinden bestilt mordet på en italiensk mand via ’The Dark Web’ (på dansk Det Mørke Internet, red.)
Ifølge TV 2 er det mørke internet kun tilgængeligt, hvis man bruger en særlig browser, en såkaldt TOR-browser, som giver brugeren anonymitet på internettet.

Kvinden havde udfyldt en bestillingsformular på hjemmesiden ”Crime Bay by the Chechen Mob”, som efter sigende udfører lejemord til en pris på mindst 5.000 dollars (omkring 31.000 kroner).

LÆS OGSÅ: Se & Hør-skandalen: Kendte kræver millionerstatning

I formularen oplyste hun desuden både navn, adresse og billede af manden, hun ønskede dræbt, ligesom hun kom med en beskrivelse af, hvordan man kunne stå på hans bopæl uden at blive set.

Drabet på manden blev af ukendte årsager aldrig udført, men det var tilsyneladende ikke den tiltalte, der satte en stopper for det.
Da der i princippet ’kun’ er tale om drabsforsøg, er det usædvanligt, at kvinden har siddet varetægtsfængslet i så lang tid, og ifølge den tidligere efterforskningsleder ved Politiets Rejsehold, Kurt Kragh, må det skyldes, at hendes handlinger har været meget alvorlige.

”Hun må have foretaget nogle seriøse forberedelser for at dommeren kunne overbevises om, at hun skulle sidde varetægtsfængslet, siger han til TV 2 og fortsætter:

”Når det handler om drabsforsøg, er det meget sjældent at man varetægtsfængsler, fordi den sigtede ikke nødvendigvis fortsat udgør en trussel. Men når mordet er bestilt på nettet, så er foretagendet jo ude af hendes hænder, og hun er derfor ikke i stand til at stoppe det”.

Det er endnu ikke meldt ud offentligt, hvilken relation kvinden havde til den italienske mand.

Den tiltalte har tidligere nægtet sig skyldig i sagen.

Kendte du til det mørke internet?

TV 2
 


Nøgleord: 
Opret ny debat