Zirkus Nemo ramt af dødsensfarligt hærværk

Zirkus Nemo ramt af dødsensfarligt hærværk

Manchet: 
Zirkus Nemo blev i weekenden udsat for livsfarligt hærværk, da hjulboltene blev løsnet, og det chokerer cirkusdirektøren Søren Østergaard.
image title: 
TV 2 / DANMARK
Det kunne været gået grueligt galt for Søren Østergaards vognmand, da han i weekenden skulle køre Zirkus Nemos cirkusvogn til sæsonens sidste forestillinger i Odense. Det skriver sjællandske.

For ukendte gerningsmænd havde været på spil og løsnet cirkusvognens hjulbolte, mens den holdt parkeret ved transportcenteret Stop 39 i Slagelse.

Det kunne være endt helt galt, hvis det ikke var blevet opdaget i tide.

”Min vognmand var heldigvis snarrådig og tjekkede boltene, inden han kørte af sted. Den ene var løsere end den anden, og det bliver de altså ikke af sig selv, siger Søren Østergaard til Sjællandske.

LÆS OGSÅ: Dansker i USA dømt til 325 år i fængsel

Cirkusdirektør Søren Østergaard er dog fortsat dybt rystet over episoden.

”Jeg er i chok, det er virkelig en ubehagelig og uhyggelig oplevelse,” fortæller Søren Østergaard til Sjællandske.
Episoden blev straks meldt til politiet, der tager sagen meget alvorlig.

Det er ikke første gang at hjulbolte er blevet løsnet. En lignende trend har huseret i løbet af sommeren hvor både cykler og bilers hjulbolte er blevet løsnet.

Men nu har den livsfarlige trend også bredt sig til cirkusvogne og det har fået Søren Østergaard til at advarer andre trafikanter i både biler og lastvogne:

”Jeg vil gerne advare andre om denne tendens. Det er virkelig livsfarligt. Tænk, hvis der var faldet et hjul af på motorvejen! Det er livsfarligt, ikke bare for chaufføren. Derfor vil jeg gerne sige det højt og advare andre,” afslutter Søren Østergaard.

 Hvordan kan man komme problemet til livs?

Sjællandske.dk 
Nøgleord: 
Opret ny debat